søndag den 25. november 2012

Kage med på job

Første tanke: "Hvad skal jeg dog tage med?"
Tanke nr. 2 "JEG TAGER IKKE CHOKOLADEKAGE MED!"

Overstående er de typiske 2 tanker jeg får når det bliver min tur til at have kage med på job. Chokoladekagen er kun fordi det tager de fleste med og det er dødkedeligt efterhånden!

Så hvad finder man på når det gerne skal se fabelagtigt ud, være nemt at håndtere og smage godt?

Denne gang blev det cupcakes. 
På min afdeling er vi cirka 30 ansatte, og derfor passede det lige med en dobbelt portion af mine vanilje-cupcakes. 

Frosting kan jo varieres i det uendelige, og for at udfordre mig selv lidt, forsøgte jeg mig denne gang med en - for mig - ukendt slags. Marengs-topping!



Opskriften på vaniljekagerne er en ganske almindelig basis opskrift. Det vil sige at har man lyst til at variere kagerne med f.eks. æble/kanel, marcipan, kokos, mandler osv, er det bare at tilføje det til sidst.

Vanilje-cupcakes

150g blødt smør
200g sukker
3 æg
2 tsk vaniljesukker
150g hvedemel
1 tsk bagepulver

Smør og sukker piskes hvidt. 
Æggene tilsættes et ad gangen. Pisk grundigt. 
Tilsæt vaniljesukker, hvedemel og bagepulver og pisk grundigt. 
Dejen fordeles i forme.
Kagerne bages i ca. 15min ved 200 grader (180 ved varmluft).
Køles af inden der tilføjes marengs.


Opskriften på marengs er fra Himmelske kager og blev lavet om morgenen, den dag som jeg skulle have den med :)

Mine første macarons

I et af mine tidligere indlæg fortalte jeg jer om mit store kup! Nemlig min ny-indkøbte macaron-måtte i silikone. Den skulle ret kort tid efter stå sin prøve, og blev på behørigvis testet i det bedste selskab :)

mandag den 8. oktober 2012

Selvforkælelse på en mandag!

På sådan en typisk efterårs-mandag kan det nogle gange være nødvendigt at forkæle sig selv en lille smule. Så derfor venter jeg nu med STOR forventning på en Macaroon silikone måtte fra Kagedeko
Så vidt jeg kunne se på diverse hjemmesider var det absolut den billigste - især når det kun er måtten man skal have :)

Så nu bliver det spændende når jeg skal udfolde mig i Macaroon-universet!

lørdag den 6. oktober 2012

Et tip efter en tur i skoven


September måned, har været som en typisk dansk sensommer nu er - utrolig våd!
Heldigvis var der ind mellem nogle få tørre øjeblikke,
hvor der var mulighed for at nyde naturen.
Det blev til to svampeture i alt, hvor kantarellerne i skovbunden var målet :)

Eftersom det i år har været min første tur på kantarel-jagt i de danske skovbunde,
var hver enkel lille tip om hvor man kunne finde dem henne behjælpelige!
Dog er det en almen kendsgerning, at når man finder et sted 
som har optimale forhold for de små orange finurligheder, så fortæller man det ikke videre!

Men derfor kan man jo godt fortælle lidt om hvad der, ud fra i års erfaringer, er gode steder for kantareller.

De gemmer  sig tit under overfladen

De vokser typisk i skove med både løv-, og nåletæer

Er der én, er der typisk flere i nærheden

De sidder meget ofte (hvis der ikke har været nogle før dig) langs stier

De er HELT orange også under "hatten", kun roden er hvid

Kantareller har også lameller





søndag den 16. september 2012

Søndags cupcakes

Den nemmeste lille vanilje cupcake!
Skøn fordi den kan varieres på utallige måde, og nem fordi den er hurtig at lave - samt at man typisk har alle ingredienserne i huset alligevel.




Opskriften på de små vidundere:

150g blødt smør
200g rørsukker*
3 æg
2 tsk vanilje
150g hvedemel
1 tsk bagepulver

*Almindelig sukker fungerer også helt fint!

Det hele røres sammen, og puttes i forme. Bages derefter ca. i 15min ved 200 grader. Husk altid lige at kontrollere med en strikkepind om de er gennembagte.



onsdag den 12. september 2012

Nyt samlingspunkt!

Så skete det endelig! Vores private lille strand er blevet forvandlet til den skønneste terrasse!
Hele 4,80m x 6m stor. Nu er det så bare ærgeligt at der ikke ser ud til at være noget sommer tilbage, men kun en kold vinter forude. Men hey! Så har jeg noget at se frem til næste år! 
Selvom vejret ikke var helt med os, fik vi (og samtlige 12 gæster)indviet det nye samlingspunkt med traditionel grillmad, og ny-indkøbte plaidtæpper fra Ikea :)



Derudover kan jeg jo også se frem til en hel vinter, som jeg kan bruge på at planlægge hvordan blomsterkrukkerne skal arrangeres på terrassen :) 

fredag den 31. august 2012

Sorte fingre, sand og køkken!


Så blev der lige et kort øjeblik til at delagtiggøre offentligheden, om alle de nye spændende ting som der sker omkring Stefferne pt.!

Kort sagt så knokler vi i kolonihaven, for at vi kan nå at nyde det sidste strejf af sommer, uden at have dårlig samvittighed. Men projekterne er jo mange, og tiden knap - derfor er det de store linjer som køkken, terrasse og ny farve på huset som i denne uge har optaget vores tid. 

Heldigvis var vejret i dag så skønt at huset kunne males, og jeg blev næsten halvt færdig :)På billedet forneden, kan man se både den gamle blå farve, og den nye sorte. Utroligt hvad  maling kan gøre for et hus!Nu mangler bare den anden halvdel, og de kommende hvide vinduer <3

 I morgen ser vi begge frem til at der kommer lidt ekstra hænder og hjælper med at lægge terrassen, så vi kan indvie både den og det nye havesæt! 

Krydser fingre for godt vejr!


torsdag den 7. juni 2012

Whoopies opskrift - Cupcakens efterfølger!



UHMM! Så fik jeg den endelig testet af!

Det siges at den vil blive ligeså populær som cupcaken - Whoopien. En dejlig blanding af kage og creme.


Bunde:
130 g smør
100 g mørk chokolade
200 g sukker
3 æg
2 tsk vaniljesukker
250 g hvedemel
40 g kakao
½ tsk bagepulver
¼ tsk natron

Sådan gjorde jeg:
  • Hak den mørke chokolade og smelt den sammen med smørret ved lav varme.
  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig masse, og sigt så mel, kakao, natron og bagepulver i massen og rør det sammen. Til sidst røres det hele sammen med den smeltede chokolade og smør.
  • Ved hjælp af en teske skal dejen nu fordeles i en muffinform. Det er vigtigt, at kuglerne har nogenlunde samme størrelse. Der er dej til ca. 26 bunde.
  • Bag kagerne ved 200 grader i ca. 7 minutter. Og lad dem afkøle på en rist.
Ganache:
100 g hvid chokolade 
75 g lys chokolade
3,5 dl fløde

Sådan gør du: 
Begynd med at lave cremen. Kog fløden op og tilsæt chokoladen, så den smelter. Tag cremen af varmen og lad den stå koldt i ca. fire timer til den er helt kold. Pisk den kolde creme med en el-pisker til den er stiv og klar til brug. Når kagerne er kolde, og cremen er klar, kan du begynde at sprøjte creme på halvdelen af kagerne, det bedste resultat opnås ved at bruge en sprøjtepose. Læg nu en kage over cremen på kagerne, så du får en lækker kagesandwich – dine helt egne whoopie pies.  


Liv i kolonihaven

De foregående uger har der været betydelig aktivitet i kolonihaven! Gruppen "Plantebytning" på Facebook, lagde vejen for mit nye staudebed som min kære mand og bror var så sød at hjælpe med at bygge op :)
Mit nye staudebed :)
Endelig kom gittervægen op! Det har virkelig givet haven karakter.
Ved et tilfælde blev dette lille ærte-stativ til, af resterne fra gittervægen.
Mit hjemmelavede stativ er endelig blevet indviet, selfølgelig med vidunderlige  ærteblomster!
Rabarberbedet er begyndt at tage form

Selvom der bliver arbejdet i haven, er der også tid til at hygge med familien og nyde haven som den fortjener! Forneden ses min skønne mand i sit fineste "kolonihave-dress"

Note til mig selv "pølsebakker egner sig bedst til pølser!"

onsdag den 16. maj 2012

Romantik og nostalgi

På besøg hos Lis og Poul
Kender I det, at man hos nogle mennesker med det samme man træder ind i hjemmet, føler sig hjemme og helt varm om hjertet? Sådan et sted var jeg i weekenden, nemlig hos Lis og Poul. 

Dette skønne par, havde inviteret min mand og jeg til frokost. Lunt som vejret var, kunne vi nyde søndagsfrokosten udenfor i deres lille "pavillion", som nænsomt var skærmet af med tyl - hvilket gav en dejlig hyggelig stemning og samtidig var det en  utrolig praktisk anordning! Ligeledes kunne man fra pavillionen blive velsignet med udsigten over deres umådelig romantiske have! 

Stedet indbød simpelthen til at tage et hav af billeder, og jeg håber at I kan genskabe jer den fantastiske følelse af bare at blive betaget ud fra nedenstående billedserie - god fornøjelse!







 













fredag den 27. april 2012

På blomstervandring

Det er så dejligt når havecentrene for alvor begynder at bugne af blomster i forskellige former og farver!
Kig med her og se et lille udsnit af hvad et smut i Plantorama i Aalborg SV resulterede i..



En fantastisk idé! Når man nu ikke har plads til en lille dam :)








Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...