søndag den 4. marts 2012

Blødende chokoladekage

Dejligt når man får lov at bruge vennerne som prøveklude! Denne gang havde jeg tilbudt at medbringe et supplement til desserten, og da jeg hos Lutteridyl havde forelsket mig i hendes blødende chokoladekage, var den oplagt - specielt når jeg vidste der var hjemmelavet is tilgængeligt hos den smukke værtinde :)


Uhm det færdige resultat
Kagen inden den er bagt - parat i formene 
Lige efter den har været i oven skal den køle af 
Værsgo' og der er dessert!

Opskrift blødende chokoladekage

Forberedelse af forme 

30 g Smør,saltet 
Kakaopulver 

Chokoladefondant 
200 g Mørk chokolade (70%) 
200 g Smør, saltet 
4 Æggeblommer 
4 Æg 
200 g Hvedemel 
200 g Sukker


Forberedelse af forme
Start med at forberede 12 muffinforme hvor der kan være ca. 1 dl i. Jeg brugte silicone-forme.
Smøret smeltes og formene pensles med smør og drysses med kakaopulver (Jeg bruger en si. Det kan med fordel gøres over en skål så det der ryger fra "genbruges"). Herefter stilles de i køleskabet indtil smørret er stivnet.

Dej
Pisk æg, æggeblommer og sukker godt sammen til en luftig og lys masse.
Smelt smør og chokolade sammen over et vandbad og si derefter melet i. Sørg for at røre grundigt.
Herefter hældes chokolademassen i ægmassen over flere omgange. Sørg for at røre godt mellem hver gang.
Nu fyldes massen i formene. Stil herefter formene i køleskabet i mindst 20 minutter - eller evt. længere tid. De kan med fordel tilberedes på forhånd.
Forvarm ovnen til 200 grader og bag derefter chokoladekagen i 10 - 14 minutter. Toppen
skal være sprød, når de tages ud af ovnen. Lad dem køle af et minut inden de forsigtigt lirkes ud af formene
(De kan evt. vendes på hovedet og tippes ud af formene)
Til sidst anret med en dejlig portion hjemmelavet is.


Tusind tak til Lutteridyl for fantastisk inspiration!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...