Viser opslag med etiketten huset. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten huset. Vis alle opslag

fredag den 31. august 2012

Sorte fingre, sand og køkken!


Så blev der lige et kort øjeblik til at delagtiggøre offentligheden, om alle de nye spændende ting som der sker omkring Stefferne pt.!

Kort sagt så knokler vi i kolonihaven, for at vi kan nå at nyde det sidste strejf af sommer, uden at have dårlig samvittighed. Men projekterne er jo mange, og tiden knap - derfor er det de store linjer som køkken, terrasse og ny farve på huset som i denne uge har optaget vores tid. 

Heldigvis var vejret i dag så skønt at huset kunne males, og jeg blev næsten halvt færdig :)På billedet forneden, kan man se både den gamle blå farve, og den nye sorte. Utroligt hvad  maling kan gøre for et hus!Nu mangler bare den anden halvdel, og de kommende hvide vinduer <3

 I morgen ser vi begge frem til at der kommer lidt ekstra hænder og hjælper med at lægge terrassen, så vi kan indvie både den og det nye havesæt! 

Krydser fingre for godt vejr!


lørdag den 17. marts 2012

Aktivitet i forårshaven

I løbet af ugen er der flittigt blevet arbejdet i vores lille hus og have. Det er skønt at se hvordan det går stille og roligt fremad på den lille matrikel.
 Eftersom det eftertragtede gulv, endelig var blevet leveret, var der kun tilbage for min kære mand og far at få det lagt ned. 
Det nye gulv var fint blevet leveret - lige til døren!

Gulvet blev forholdsvis hurtigt lagt, mens jeg i mellemtiden fik luget hækken, stenbedet og beskåret solbærbusken og æbletræet, så der blev plads til den kommende pergola og "gittervæg". 

Til alle arbejderne blev der selfølgelig også lige plads til at nyde en varm fransk hotdog, og en Carls Special :)

Før beskæring 
Efter beskæring
Jeg nåede desværre ikke at få et billede at mit nye højbed, men min kære mand har faktisk været enormt flittig, og mangler nu kun at bygge 1 højbed! :D

tirsdag den 21. februar 2012

Planer i kolonien 2012

Den lille kolonihave i Engen, skal gennemgå nogle forandringer her i 2012.



  • Forhåbentlig bliver der anlagt en pergola, som jeg kan plante min hvide blåregn under

  • I forlængelse af pergolaen skal der anlægges et gitter der deler haven i pryd/køkkenhave og terrasse

  • De sidste to højbede skal anlægges

  • Det sidste stenbed skal etableres

  • Anlægges ny terrasse

  • De overordnede ombygninger indvendigt i huset forventes færdiggjort

Alt i alt mange gøremål til min mand og jeg. Og indimellem alt dette skal der selvfølgelig være tid til at så, lue og hygge, samt at have alle de gæster der vil se forbi :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...