søndag den 1. april 2012

Hjemmelavede pomfritter

Der er for første gang i vores lille hjem, blevet eksperimenteret med at lave vores egne hjemmelavede pomfritter. Det hele kom sig af en udsendelse fra Spise med Price, hvor min anden halvdel kom frem til at det da ikke kunne være så svært selv at lave. Og dermed blev det så bestemt at det skulle han da have lov at bevise. 
På de efterfølgende billeder kan I danne jer et billede af hvordan det gik. Dog skal det lige siges, at selvom det ikke ser så svært ud, skal man lige iberegne at det tager lidt tid.
Første trin var selvfølgelig at kartoflerne skulle skrælles.
Herefter blev de fint skåret ud i pomfrit størrelser.
Så skulle de skylles indtil der ikke kom mere stivelse ud af dem
(dvs. al den hvide væske der  kommer ud af kartoflen når man skær i den).
Her kommer den tidskrævende del: Kartoflerne skal tørre!
Vi gjorde det ved at lægge dem på et tørt rent viskestykke, og vende dem ca. et par gange i timen
(De fik lov at tørre ca. 4 timer hos os)*

Til slut skal de en tur i frituren, i ca. 10-20 minutter (alt afhængig af hvilken friture man bruger)

*Man kan efter de har tørret, også fryse dem ned hvis man har lavet for mange, eller bare ville være lidt i forvejen :)

 Så er der bare tilbage at strø salt over, og sige velbekomme :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...