Det er så skønt at få lavet noget!
Her i påsken var der aftalt arbejdsdag i kolonihaven, hvor næsten hele familien kom og hjalp til. Det er altid en stor hjælp, specielt når man hverken ejer et anhængertræk eller en trailer.
På gammeldags manér blev arbejdsopgaverne delt op i "kvinde-" og "mande-arbejdsopgaver".
Så som det nok kan fornæmmes på billederne, sad vi kvinder på knæ stort set hele dagen.
Desværre nåede vi ikke hele hækken, da personen som havde plantet, øjensynligt ikke havde synes at rødderne skulle helt i jorden. Så der gik utrolig lang tid med at grave den sølle liguster op, for atter at sætte den i jorden - nu minimum 20 cm LÆNGERE nede!
I løbet af dagen var vi også heldige at få besøg af Steffens bedsteforældre - det er så skønt at få besøg når man er i haven!
Imens hækken blev trimmet, havde de kære mænd delt sig op. Det ene hold sørgede for at det sidste af sokkel og glas til drivhuset kunne blive færdigt.
Hold nummer to gik igang med min længeventede gittervæg i haven, som skal fungere som opdeling mellem terrasse/græsplane og pryd/køkkenhave. Dette endte med at blive et større projekt, som desværre ikke blev færdig den dag.
Da vejret desværre ikke velsignede os med høje temperaturer, fik vi den fikse idé, at spise vores frokost inde i mit lille 5 kvadratmeter drivhus - alle 8 mand :)Herinde kunne vi (næsten) allesammen holde varmen. Og drivhuset er nu officielt omdøbt til et 8-mandsdrivhus!

| En af de få gange hvor der bare ikke er plads til "én til" |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar