Mine ALLERFØRSTE fastelavnsboller :)
En tak til bladet MAD herfra, for en skøn og nem opskrift!
Hvis man derimod ikke synes man har mod på at lave fastelavnsbollerne,
bliver opskriften på hvedeboller derimod til nogle skønne og meget velsmagende boller <3
|
Hvedeboller
2 dl mælk
50 g smør
25 g gær
1 æg
1 knivspids salt
3 spsk sukker
1 tsk kardemomme
ca. 450g hvedemel
1 æg til penslingen
Fyld
350 g marcipan
korn fra 1 vaniljestang
2-3 dl mælk
1/2 liter piskefløde
5 spsk flormelis
(evt. 50 g mandler)
Pynt
flormelis
- Hvedeboller: Lun mælken til den er lidt varmere end fingervarm, og tilsæt smør der er skåret i tern. Lad smørret smelte i mælken, og tilsæt herefter gær. Rør herefter til gæren er opløst, og tilsæt herefter æg, salt, sukker og kardemomme, og rør til en ensartet dej. Tilsæt mel og ælt dejen sammen indtil den er blød glat og smidig. Dejen sættes til hævning et lunt sted i ca. 1 time (den skal være ca. dobbelt så stor).
- Ælt dejen let igennem, og del den i 10 stykker. Form flotte, glatte boller helt uden revner og sprækker - prøv at "trække" dejen fra overfladen og ind under bollen, så alle ujævnheder skjules under bollen. Bollerne efterhæver i ca. 40 min til dobbelt størrelse. Pensl med sammenpisket æg og bag ved 175 grader varmluft i 15-20 min, til de er smukt brune.
- Efter at bollerne har kølet af, skæres en trekant i toppen af hver bolle (gem trekanterne, de skal bruges som låg!). Pil herefter indmaden af bollerne ud med fingrene, og smuldr det til grove krummer.
- Fyld: Riv marcipan på den grove side af et rivejern. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Mos marcipan, bollekrummer og vaniljekorn sammen i en skål med en gaffel, og rør mælke i lidt ad gangen til fyldet har en cremet konsistens. Fordel fyldet i de udhulede boller med en ske.
- Pisk fløden til skum med flormelis. Sprøjt flødeskummet i bollerne, og læg låg på igen. Kom flormelis i en sigte, og drys det over fastelavnsbollerne lige inden serveringen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar